#ff31a6

Seneste blogindlæg

Sydneybrød til hygge i weekenden

Godmorgen derude :)

I dag vil jeg inspirere jer lidt med en opskrift på et brød, der vil passe perfekt ind på morgenbordet eller eftermiddagsteen her i weekenden. Dets oprindelige navn er “Pull Apart brød”, og det stammer fra USA, men da vi tog det ud af ovnen slog det os, at det unægteligt lignede Operahuset i Sydney med alle dets udfoldede "vinger". Så vi valgte  at kalde det "Sydneybrød".

I min egenskab af inkarneret kanelsneglefan er det nok ikke så overraskende, at jeg faldt pladask for konceptet om det lagdelte brød fyldt med den lækreste kanelkrydrede remonce. Jeg gik i køkkenet for at eksperimentere mig frem til en udgave, der sidder lige i skabet, og resultatet får du her. Det hører ikke hjemme i helseafdelingen, men pyt! Nu og da skal der skejes lidt ud, og i weekenden er tidspunktet ekstra velegnet. Hvis vejret bliver godt, hvad alting jo tyder på, kan det anbefales at spadsere en rask tur og så komme hjem til te og Sydneybrød.

God fornøjelse!

Sydneybrød
50 g gær
1 ½ dl mælk
75 g smør
3 æg
60 g rørsukker
ca 600 g hvedemel
½ tsk salt

Fyld
75 g smør
125 g rørsukker
2 strøgne spsk kanel
 
Find din bedste bageskål frem og smuldr gæren deri. Lun mælk og smør og hæld det over gæren. Rør blandingen godt sammen og tilsæt de øvrige ingredienser. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen godt, til den er smidig og blød. Dæk skålen til med et fugtet viskestykke og lad dejen hæve et lunt sted i en times tid.

Smelt smørret til fyldet i en gryde og sæt det til afkøling. Rør sukker og kanel sammen. Rul dejen ud til en aflang firkant, der er ca. 30 cm bred og 45 cm lang. Pensl den med det smeltede smør og drys med sukker-kanelblandingen. Skær dejen ud i 6 strimler på ca. 5 cm på den lange led. Læg strimlerne oven på hinanden, så de ligner en lang, smal lagkage i seks lag. Skær ”lagkagen” ud i 6 dele, og stil dem side om side (på højkant) i en rugbrødsform (på 1 l), så de står på samme måde som skiverne i en pakke med sandwichbrød. Bag brødet midt i ovnen ved 180 grader i ca. 40 minutter.

Tip
Har du god tid, kan du skære mængden af gær ned til 25 gram og sætte hævetiden op til 3 timer.

Tip
Du kan erstatte 200 g af hvedemelet med fuldkornshvede- eller speltmel, hvis du ønsker en lidt mere rustik krumme, og du kan erstatte rørsukkeret med kokossukker for at få en mere karamelliseret smag.

Et lille energiboost - ingefærshot med citron og æble

I går strålede sensommersolen for fuld glød, mens den i dag har overladt stafetten til skyer og tunge regndråber. Efteråret forsøger at sætte en fod i døråbningen. Nu er det snart dens tur til byde os velkommen til en sæson med hassel- og valnødder, syltning, brombær, masser af æblekager, blommekompot og andet godt, men også rusk i trækronerne, koldere temperaturer, lune sweatre, uldne plaider, ild pejsen, stearinlys og masser af varm kakao, te og toddies. I morges startede jeg dagen med et stort glas hjemmebrygget ingefærshot med citron og æble. Se her, hvordan jeg lavede det:

1 stort ingefærshot (eller 3-4 snapseglas-små)

ca. 50 g skrællet ingefær
2 æbler
1 citron

Skyld alle ingredienserne grundigt og skræl ingefæren. Put æbler og den hele citron igennem en saftpresser. Hæld saften op i din blender og tilsæt ingefæren. Blend omhyggeligt, indtil ingefæren er helt findelt og er blevet optaget af saften fra citron og æble. Hæld op i et eller flere glad og nyd shottet med det samme.

Udover at smage godt og give varme i kroppen på en lidt regnkold sensommermorgen, så indeholder ingefær også stoffet gingerol, som har anti-inflammatoriske og betændelseshæmmende egenskaber. Ingefærroden har som grønsag, krydderi og urtemedicin sin oprindelse i Asien, hvor den tidligt omtales i de ældste skrifter fra både Indien og Kina. Den har ry for at være god mod forkølelse såvel som ledsmerter, kvalme og søsyge. Så nu har du det perfekte middel mod efterårets snøfteture i baghånden.

Håber, den må bekomme dig og godt og booste hele dit system, så du er klar til at tage imod efteråret, når det for alvor melder sin ankomst.

Dejilg dag herfra.

At skabe drejebogen til sin egen fremtid

Kære læser

I dag har jeg ladet tankerne snurre om fremtiden. Jeg har kastet blikket fremad og for mit indre øje bestræbt mig på sætte en film i bevægelse, der tager mig med ud i den verden, der endnu ligger uåbenbaret og som kun fantasien kan give mig glimt af. Selvom det kan føles lidt ængsteligt, at fremtiden er noget, der udelukkende består af fantasier, hvoraf nogle måske nok er mere sandsynlige end andre, så er det i virkeligheden en befriende måde at se sit liv på. En fantasi er jo, til syvende og sidst, en historie, vi selv beretter, og hvor det står os frit for at justere og lade handlingsforløbet tage nye retninger undervejs, hvis vi måtte ønske det. Det er op til os selv at skabe den drejebog, vi ønsker, for herefter, via handlinger, at oversætte drejebogen til virkelighed. Og sidstnævnte er jo dér, hvor vi for alvor forvandler os fra "drømmere" til aktive "kreatører". Kun ved at bakke vore tanker op af handlinger, vil vi lykkes i at skabe vores drømme. Et skarpt hoved skulle vist engang have sagt, at "et mål er en drøm med en tilknyttet plan". Det er der meget sandhed i, oplever jeg.

"Et mål er en drøm med en tilknyttet plan"

 

Hvor der er vilje, er der vej
Gennem mine snart 11 år som forfatter, har jeg nu og da mødt mennesker, der har spurgt mig, hvordan det er lykkes mig at skabe det professionelle liv, jeg lever. De mener at kunne se, at lyset tændes i mine øjne, når jeg snakker om mine projekter, og de kunne godt drømme om selv at opleve det samme i deres arbejdsliv. Mit svar er enkelt. Jeg har skabt mit arbejdsliv i kraft af én væsentlig ting: Ved at vide, hvad jeg ønskede mig, og ved at ønske det så stærkt, at det antændte den rette mængde energi, drivkraft og passion til at bringe ønskerne fra tanke til handling. At have lokaliseret sine fyrtårne, er en kæmpe gave. Mange mennesker leder forgæves store dele af livet efter dét, der føles som deres "rette hylde" - efter deres formål med livet. Og nogen mennesker oplever, at opgaven med at stille skarpt på drømme, mål og ønsker og tage ansvar for at tage skridt henimod dem, er alt for uoverskuelig til, at de kan finde kræfterne til at give sig i kast med den.

Kunsten at bringe drømmen fra tanke til handling
Men at lykkes i at definere sine drømme er én ting. At bringe dem til verden er en anden. Det kræver viljestyrke, disciplin, selvtillid, mod og vedholdenhed - evner og færdigheder jeg ikke altid selv har haft i de mængder, der var nødvendige for at bringe min store drøm på vinger. Derfor var det også først i en alder af 36 år, at jeg var moden til at tage det endelige spring ud i et liv som selvstændig med egen forlagsvirksomhed med mulighed for helt selv at definere mine projekter, disponere over min egen tid, vælge mine arbejdsmetoder, sætte mit team og bringe nytænkning og nyskabelse ind i markedet på måder, jeg fandt interessant og gerne ville yde mit bidrag til. Alt dette var, hvad der drev mig, men med til drømmen hørte jo også ansvaret for egenhændigt at generere en indtægt, skabe en omsætning, følge successerne op, overleve i et marked, der lukker mere og mere til og er stadigt sværere at skabe resultater i. Og selvom rejsen de seneste 9 år har været fuld af mening, glæde og hjerteblod, har den ikke til alle tider været nem. Den har budt på talrige vandringer ad mørke skovstier, over kringlede bjergtinder, labyrintiske slugter og har ikke helt sjældent ført mig af veje, der endte blindt, hvor nye landkort måtte findes frem, intuitionen skærpes og kreativiteten bringes i sving. Men "hvor der er vilje, er der vej", som man siger, og jeg hører til dem, der kæmper viljestærkt og vedvarende for det, jeg tror på, og for det (og dem) jeg har kær(t). Og få ting kan fylde én med større målrettethed og fightergeist end at forfølge og udleve vore drømme. Så ofte finder jeg vej, og glæden ved at nå frem er altid hele indsatsen værd. 

"Hvor der er vilje, er der vej."

 

Det er i hårdt vejr, vi lærer at sejle
Alle de sværdsslag vi mennesker nu og da må udkæmpe for at nå vore mål, de omveje, vi må gå, de savn, vi må lide, den modstand, vi må trodse er dog ikke altid nogen, vi har lyst til at dele med andre end de allernærmeste. Jeg har selv åbnet lidt op for disse oplevelser i mit liv i min bog, "Gartnerinden & lykkesmeden - om at opdyrke livets muligheder og skabe sin egen lykke", da jeg undervejs i livet har været igennem nogle terræner, der har krævet lidt ekstra ressourcer, styrke og redskaber at navigere godt igennem, og for at lykkes i dette, har jeg læst en kolossal masse indsigtsgivende bøger, mødt og snakket med mange livskloge mennesker, tænkt en utrolig masse tanker og prøvet mig frem. Og alle de indsigter, erkendelser, erfaringer og værktøjer, jeg har tilegnet mig undervejs, vil jeg gerne vil dele med andre, for hvem de måske kan komme til gavn, når livet også udfordrer dem. Tit er modstand, udfordringer og kriser jo den støbeform, vores identitet skabes i, eller udtrykt på en anden måde "Det er i hårdt vejr, vi lærer at sejle." Så selvom vi tit ønsker svære hændelser hen, hvor peberet gror, så viser de sig faktisk tit at være "gaver i grimt indpakningspapir", der på den lange bane bringer os vished om, hvad vi er gjort af, afdækker styrker, vi ikke vidste, vi besad, lærer os om vore grænser, drømme, ønsker, hvad der er vigtigt i vores liv og hvad vi er værd.

At træde ud på en stor scene
For langt de fleste af os gælder det dog, naturligt nok, at det ikke i så høj grad er disse områder af vort liv, vi ønsker at dele med den brede omverden, men i højere grad de ting, det lykkes os at skabe, de ting vi er stolte af og glade for. Det ser vi en tydelig tendens til på Facebook, hvor vi ofte er vidner til liv, hvor sollyset ser ud til at brage ind ad vinduerne fra morgen til aften. Nu er ingen af os jo mere naive, end at vi godt ved, at det kun er en del af et liv, vi får adgang til på de sociale medier, men nogen gange provokeres vi alligevel lidt af den "virkelighed", vi ser afbildet, nogen gange giver det os måske en følelse af utilstrækkelighed, og andre gange bliver vi inspirerede og tænker wow-god-idé-det-vil-jeg-da-også-prøve.

Selv tænker jeg tit, at det på mange måder føles som at træde ud på en stor, oplyst scene, når jeg vælger at præsentere fotos, nyheder, opskrifter og beretninger fra mit liv på Facebook. Det kan faktisk føles lidt grænseoverskridende fra tid til anden. Facebook er så transparent, og informationsstrømmen flyder så ufattelig hurtigt. Man kan føle sig lidt sårbar og blottet, når man deler ud af tanker, begivenheder eller lignende fra sit liv, og ofte tænker jeg en del over, hvad jeg ønsker at åbne op for, inden jeg lægger ting på. I mit tilfælde flyder mit familieliv og mit arbejdsliv jo også temmelig meget sammen, så der er ikke vandtætte skodder, og det kan også gøre oplevelsen af "sårbarhed" lidt større, tror jeg.

Men også jeg yder nok mit bidrag til, på Facebook, at tegne et billede af et liv fyldt med spændende rejser, møder med engagerede mennesker, inspirerende projekter udført i skønne rammer og med evigt glade børn og mennesker omkring mig. Og selvom jeg har investeret nærmest hele mit voksenliv i at skabe fundamentet for, at sådanne oplevelser virkelig også ER en del af mit liv, så rummer mit liv naturligvis fuldkommen ligeså mange udfordringer, bekymringer, sorger og skuffelser, som alle andre oplever i deres liv. Alt andet ville jo være unaturligt - ethvert liv rummer både medgang og modgang, lykke og sorg. Det kan ikke være anderledes, og det skal det såmænd heller ikke. Hvad ville dag være uden nat, sol uden måne, ebbe uden flod? Det er her et liv bliver helt, her glæden opleves ekstra stærk som følge af sorg, regnen opleves livgivende ovenpå tørke osv. 

At bryde igennem vejspærringerne
Det essentielle for at mestre kunsten at balancere og navigere i livet er efter min bedste overbevisning, at vi husker på, at selvom vi ikke altid er herre over, HVAD der sker omkring os, så afgør vi selv, HVORDAN vi reagerer på det. Denne erkendelse gjorde jeg mig selv for længe siden, og da det skete, indgik jeg en hellig aftale med mig selv om, så vidt muligt, at ranke ryggen, når modvinden rev mig i hårrødderne, gøre mit bedste for at finde nøgler til forståelse, vedblive at have tillid til livet, mig selv og mine medmennesker, bryde gennem vejspærringerne og forvandle tildragelserne til positiv læring. Det er ikke altid let, men ingen har jo nogensinde sagt, at livet er enkelt, og når alt kommer til alt, er det jo ofte livets tildragelser, vi lærer, vokser og gror af. “En kriger ved, at hver lektie ultimativt er en positiv lektie, fordi den tilbyder en mulighed for at vokse. Den er et skridt på vejen mod visdom,” siger forfatteren og algonquin metis-indianeren Hawk of the Yellow Wind, og heri er jeg enig. Hvis vi glemmer indholdet af hans budskab, sker det ofte, at vi bukker under for overbevisningen om, at vi er ofre for vores omstændigheder. Det er her, vi sætter os resigneret ned med hænderne i skødet. Det er her, vi ikke længere træder i karakter som skakspilleren men forvandles til brikken, der spilles med. Og det har jeg personligt valgt ikke at byde mig selv. Der er mere fighterånd i mig, og jeg er overbevist, at det samme gælder dig.

"En kriger ved, at hver lektie ultimativt er en positiv lektie, fordi den tilbyder en mulighed for at vokse. Den er et skridt på vejen mod visdom."

 

At udstikke en kurs eller drive med strømmen
Det er min erfaring, at rigtig mange har vanskeligt ved at finde svarene, når man spørger dem om, hvad de egentlig drømmer om i deres liv. Hverdagen er travl og fyldt med gøremål, og alene det at finde tid til at tune ind på så store spørgsmål som "Hvad vil jeg egentlig med mit liv?" og "Hvis jeg kunne ændre noget, udstikke en ny kurs, hvorhen skulle nålen så rettes?" kan være udfordrende. Mange tager én dag ad gangen og ser, hvad der sker. Mange udskyder drømmene under påskud af "Det kan jeg altid gøre på et senere tidspunkt," hvorved ansvaret for at handle sættes "on  hold". Og jeg forstår det til fulde. Det er et stort ansvar at skulle sætte sig ved roret af sit eget liv og selv udse sig en destination, det vil bringe én glæde at rejse henimod. Så det undrer mig ikke spor, at mange mennesker "stivner" i deres liv og vælger at drive med strømmen.

Fryg for forandring
Nede under det hele ligger nok en frygt for forandring. Jeg ser så tit, at mange mennesker hellere bliver i vanskelige, ja ligefrem nedbrydende situationer, fordi de er velkendte og således trygge, end kaster sig ud i noget, de ikke ved, hvad vil bringe. De frygter de omstændigheder, som enhver forandring kan føre med sig, og finder et hav af undskyldninger for ikke at bevæge sig fremad, videre, væk fra det, der ikke fungerer, det, der slider og tærer. Så ofte vinder det kendte univers over det ukendte, til trods for, at det ukendte kan føre til en langt bedre livssituation. Og jo! Forandringer KRÆVER smidighed og fleksibilitet. De kræver risikovillighed, vovemod, nysgerrighed og en "jeg-vil-hellere-handle-og-begå-fejl-end-se-tilbage-på-et-liv-hvor-jeg-lod-stå-til"-tilgang. Forandring kræver, at vi stoler på os selv, siger til os selv, at vi fortjener bedre, og har tiltro til, at vi kan forholde os roligt og centreret midt i dynamiske forandringer. Men når alt kommer til alt, kan vi ikke helt holde os fra forandringer - forandringer er og bliver en del af livet. De ER livet. Hvis vi ikke selv handler, så er der mennesker omkring os, der handler på vegne af os, eller ydre omstændigheder indtræffer, der ændrer på vores livssituation. Så hvis vi ikke selv sætter nogle mål for, HVOR vi ønsker at bevæge os hen, HVAD vi fortjener at skabe af gode rammer og betingelser for os selv, så er konsekvensen jo blot, at vi driver med strømmen. Og dér har vi ikke længere indflydelse på, hvor vi flyder hen. Og sådan et liv ønsker jeg ikke selv at leve. Det har jeg gjort en gang, og det lærte jeg af.

Tanker om fremtiden - hvor er du på vej hen?
Så i dag har jeg funderet over min fremtid, hvad mine nye mål skal være, hvor jeg ønsker at se mig selv professionelt såvel som privat, og min drejebog er stille og roligt ved at tage form. Det er ikke nogen opgave, man klarer på en eftermiddag, men første skridt kan tages når som helst, og ALT starter med det første skridt :-) Jeg glæder mig til at delagtiggøre dig i, hvilke planer, jeg har lagt for fremtiden rent professionelt, så snart de er klar. Forandringens vinde blæser henover mine landemærker, og det vil også få betydning for de projekter, jeg søsætter i nær fremtid, og jeg er ret overbevist om, at du nok vil finde nogen af dem relevante og spændende for dig at høre nærmere om.

Og mens jeg sidder her bag skrivebordet i mit lille forlag i haven med døren stående på vid gab og til lyden af vindens susen i trækronerne og tænker alle disse tanker, dukker du, kære læser, også op. Hvordan mon livet ser ud hos dig? Hviler tingene i en god ro og orden for tiden, eller går du også og funderer lidt over, om det kunne være godt at gribe fat om kompasset og se, om nålen skal rettes i lidt nye retninger? Hvilken fremtid drømmer du mon om? Har sommerferien og det lidt lavere gear givet dig tid til at tænke lidt over, hvilke positive forandringer, du kunne have lyst at skabe i dit liv? Rom blev jo ikke bygget på én dag, og tit kan det være små skridt, der på den lange bane fører dig mod helt nye horisonter, der virker meget mere meningsfyldte for dig og i større overensstemmelse med den, du er lige nu, på dette stadie i livet.

Håber, at mit lille indlæg har inspireret dig og vakt til eftertanke♡

Ps. Billederne der krydrer dette blogindlæg er nogle af de friskeste i mit arkiv, skudt på Mallorca i begyndelsen af denne måned. Tak for at du læste med :-)

Sensommerlig æble-galette

Som afslutning på endejlig grill-middag i går aftes havde jeg bagt denne æblegalette med et fyld af tyndudskårne æblebåde, finthøvlet citronskal og et generøst drys kanel serveret med en kugle iskold vaniljeflødeis. Jeg elsker æblekager i mange afskygninger, og denne er både nem at lave, en fest for øjet i al sin rustikhed og en fornøjelse at jage gaflen i. Opskriften kommer her, så I har også har mulighed for at forkæle smagsløgene med lidt godt hjemme hos jer. Dejlig søndag, kære læsere♡

Sensommerlig æble-galette
1 familietærte - ca. 12 stykker

140 g stuevarmt smør
4 æggeblommer
½ tsk salt
420 g hvedemel (ell. fuldkornsrismel eller kikærtemel, hvis du ønsker den glutenfri)
120 ml mælk
1 spsk vaniljesukker
ca. 6 madæbler (belle de Boskop er min egen favorit)
fintrevet citronskal fra 1 citron
2 tsk rør- eller kokossukker

Drys
lidt flormelis

Tilbehør
Iskold, friskpisket flødeskum, skyr, crème fraiche eller en god kugle vaniljeis

Hæld alle ingredienserne i skålen til din røremaskine og rør dejen, til den er lind og sammenhængende. Du kan også sagtens røre den sammen i hånden, hvis du foretrækker det. Vend dejklumpen i lidt mel, dæk dejen til med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet 1 time. Tænd ovnen på 180 grader. Rul dejen ud til en rund bund på en bordplade drysset med mel. Hvis du bruger rismel, vil du nok opleve, at dejen er lidt porøs, så vær nænsom, når du ruller den ud. Løft den forsigtigt over på en bageplade beklædt med bagepapir. Skyl æblerne, skær dem i kvarte, fjern kernehusene og skær æblebådene i slanke skiver. Anbring dem midt på bunden, og drys dem med kokos- eller rørsukker samt kanel. Riv til sidst skallen fra citronen henover. Fold siderne af dejen ind over midten, stykke for stykke. Sæt "galetten" i ovnen på midterste rille og bag den i ca. 35-40 minutter. Drys et lag flormelis igennem en sigte over tærten, inden du serverer den. Server evt. med en kugle god vaniljeis, lidt skyr, cremefraiche eller iskold flødeskum.

Håber den må smage jer :-)

Eksklusivt sommer tilbud med fokus på sundhed og velsmag til mine FB-venner & -følgere

Kære læsere

Det er ved at være lidt tid siden, jeg har været aktiv på bloggen, og det har jeg savnet rigtig meget. Jeg er ved at sætte en hel del nye skibe i søen - en ny international blog, yde mit bidrag til en international mad-app, skabe en ny bog med min søn Noah, skrive på min kommende rejsebog, udvikle workshops og meget andet - og det har gjort, at jeg har kørt lidt på lavere blus her på bloggen for et stykke tid. Så det er helt skønt at komme til tasterne igen :-)

Lige nu sidder jeg på et hyggeligt hotelværelse på Mallorca med lyden fra mine ungers glade stemmer svagt i baggrunden. Terassedøren står på vid gab og lige nedenfor befinder sig en swimmingpool med udsigt over havet, og den plasker de lykkelige rundt i lige nu i selskab med deres fætter og kusine og overvovet af min mor og søster. Så det er en rigtig familietur, vi er på, og da det netop er "rejseliv for familier", jeg har et stærkt fokus på for tiden i forbindelse med mine kommende rejsebøger, blafrer mine antenner rundt på hovedet af mig for at indfange alle de bedste tips, anbefalinger, lokale opskrifter, tricks og gode råd, som kan omsættes ind i de bøger, der forhåbentlig vil bringe glæde, inspiration og nytte til jer, når I selv har lejlighed til at drage ud på eventyr.

For tiden kører jeg et to-dages særtilbud til mine FB-venner og følgere. Er du endnu ikke med i min lille gruppe af de, der følger mig, og har du lyst til at benytte dig af mit tilbud, kan du bare gå ind her og følge min side som forfatter. Tilbuddet gælder kun til og med i dag den 31/7 (til midnat), og er tænkt som en sand inspirationspakke til dig, der kunne have lyst til at starte det nye skoleår på sund, velsmagende og selvforkælende vis. Så til og med midnat kan du købe en bogpakke bestående af to af mine egne yndlingsbøger (normalpris 600 kr.). DIN PRIS: 299 kr. og gratis forsendelse lige til din hoveddør. De to bøger er:

*Green Kitchen REJSER &
* Rejsen til sundhed

GREEN KITCHEN REJSER er skrevet af det superdygtige bestsellerpar, David Frenkiel og Luise Vindahl - en helt forrygende kogebog, der folder en bred palette af ganeforkælende, sunde retter, drikke og snacks ud i et indbydende univers fyldt med billeder fra deres rejser rundt om på kloden. Den er blevet revet ned fra hylderne i Australien, USA, England, Italien og flere andre lande, og her i Danmark har begejstringen også været stor. Blandt andet har ALT for damerne lige bragt 8 sider om Luise, hende og Davids nye bog, deres blog etc.

REJSEN TIL SUNDHED er skrevet af den topinspirerende ernæringsduo, Anja Ballegaard og Zenia Santini - en vidunderlig bog fyldt med viden, tips, opskrifter og inspiration om sundhed og lækker mad. De tager dig med ud på en oplevelsesmættet rejse til USA, England og Indien, hvor du kommer til at møde nogle af tidens største sundhedseksperter, der bidrager med ny viden og deres yndlingsopskrifter.

Har du lyst til at benytte dig af tilbuddet, kan du indsætte 299 kroner via MOBILE PAY på 27 85 89 87 eller på reg.nr. 2211, kontonr. 6275758734 (Nordea), og skrive dit navn og din adresse.

Så snart jeg registrerer indbetalingen, sørger jeg for, at bogpakken fyldt med inspiration sendes afsted til DIG♡ Har du nogen af bøgerne i forvejen, kan de måske udgøre en dejlig gave, du kan have klar, når bedsteveninden, naboen, søsteren eller kusinen fylder år eller bare skal forkæles lidt i anledningen af sommeren.
Bemærk: Tilbuddet gælder KUN i dag til midnat den 31/7.

Du kan få  et lille smugkig ind i bøgernes universer her ovenfor og nedenfor kommer en opskrift på en rigtig skøn salat, præsenteret af David & Luise i deres GREEN KITCHEN REJSER.

Til 4 personer / V / GF

Quinoa-, mandel- & myntesalat

Marokkanske couscoussalater byder på den mest vidunderlige blanding af smagsindtryk: De søde rosiner, sprøde, salte mandler og friske krydderurter er en helt uimodståelig kombination. Vi har lavet vores version glutenfri ved at bruge hvid, proteinrig quinoa, som vi koger med kanel. Vi marinerer desuden vores courget­ ter og auberginer selv, men du kan sikkert købe dem færdige på glas hos din lokale mellemøstlige grønt­ handler, hvis du ikke har tid til det.

1 courgette
1 aubergine
2 spsk koldpresset olivenolie, plus ekstra
til grillning havsalt
1 fed hvidløg, knust
300 g quinoa
7 1⁄2 dl vand
1 tsk stødt kanel saft af
1⁄2 citron
en håndfuld mynteblade
en håndfuld korianderblade
2 avocadoer, skåret i små terninger
3 spsk lyse eller gule rosiner
kernerne fra 1 granatæble
100 g ristede, saltede mandler

Mariner først grøntsagerne: Forvarm ovnen til 200°. Skær auberginen og courgetten i tynde skiver. Pensl dem let med olie på begge sider med en bagepensel, og læg dem i en bradepande. Drys dem med salt, og bag dem i ovnen, til de er møre og let brankede i kanterne – hold godt øje med dem undervejs, da de let brænder på. Tag grøntsagerne ud af ovnen, og læg dem i en skål. Tilsæt olivenolie og hvidløg, og stil skålen til side.
Skyl quinoaen grundigt, og lad den dryppe af. Hæld den derpå i en gryde, og tilsæt den afmålte mængde vand sammen med kanel og 1⁄2 tsk salt. Bring vandet i kog, og skru straks ned for varmen. Lad quinoaen simre i 15-20 minutter.

Hæld den kogte quinoa i en skål, og lad den køle lidt af. Tilsæt citronsaft, krydderurter, bagte grøntsager, avocado og rosiner, og vend det hele grundigt sammen.

Pynt med granatæblekerner og mandler. Server salaten straks, eller stil den i køleskabet til senere brug. Den kan holde sig 3-5 dage.

RIGTIG god weekend og mange gode hilsner og tanker fra Mallorca.

Sifs foredrag til inspiration for familier med børn

Kære læsere
Forleden skrev jeg på Facebook, at jeg har et nyt foredrag i støbeskeen om "Rejseliv med børn", og det udløste en del uddybende spørgsmål om, hvad jeg ellers tilbyder af foredrag. Så det vil jeg lige bruge et par ord på her. Jeg udbyder endnu ikke selv mine foredrag, da opgaven med at sælge billetter, finde egnede rammer at tale i osv. er lidt for tungt for mig at løfte selv. Jeg er jo stadig "ene kvinde i bixen", så nu og da bliver jeg nødt til at række ud og alliere mig med dygtige samarbejdspartnere, for at få alle ender til at nå hinanden på bedste vis :)

Og ja, som jeg skrev forleden er jeg i fuld gang med at skræddersy et foredrag som er bygget op omkring alle de erfaringer og oplevelser, jeg har gjort mig i forhold til at rejse med børn. Som nogen af jer måske ved, har jeg de seneste tre års tid arbejdet ret målrettet på at samle materiale ind til en stor inspirationsmættet rejsebog for familier med børn, der tager læseren med både til NYC, London, Paris, Rom og København og forsyner hende/ham med alle mine bedste tips til skjulte skatte, hemmelige oaser, centrale og økonomiske hoteller/lejligheder, spisesteder, klassiske retter og bagværk, caféer, seværdigheder og meget mere. Jeg har endnu én i tankerne, som kunne blive en opfølger til den første, der inkluderer Berlin, Barcelona, Istanbul, Stockholm og Amsterdam. Og disse tips og tricks indgår selvfølgelig også i mit kommende foredrag. Du kan læse lidt mere om foredraget allernederst her nedenfor, hvor jeg også præsenterer dig kort for mine andre foredrag.

Måtte du høre til dem, der lige nu sidder og planlægger efterårets foredragsrække i dit regi, og måtte du finde et eller flere af mine foredrag vedkommende for din målgruppe, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@tinkerbellbooks.dk eller på 27858987. Og måtte du ikke høre til dem, der selv udbyder foredrag, men måtte du have lyst til at høre ét af nedenstående, må du hjertens gerne give idéen videre til dit lokale bibliotek og opfordre dem til at give mig et ring. Så ser vi, om det ikke kan få det hele til at falde godt på plads. Alle foredrag præsenteres løbende inde på mine FB-sider, hvor du er meget velkommen til at melde dig som "følger" her eller sende mig en FB-invitation

Glæder mig til at høre fra dig.

1) KUNSTEN AT LEDE ET LOPPECIRKUS
At få en hverdag med jobs, familieliv, praktiske opgaver og gøremål m.v. til at gå op, kan være en ledelsesopgave af de mere avancerede. Ønsket om at få familietid til at gå hånd i hånd med professionelle ambitioner, tid til motion, vennerne, hobbies m.m. kræver balancekundskaber af ypperste klasse. I dette foredrag beretter jeg om, hvordan jeg selv varetager denne opgave, og kommer med mine bud på, hvordan vi alle med små greb kan skabe mere nærvær og sammenhold i familien og nå et stykke tættere på at opnå den eftertragtede balance mellem individualitet og fællesskab, familieliv og karriere

2) AT BRINGE DRØMME PÅ VINGER
Foredraget handler om, hvordan man hjælper en drøm ud af rugekassen og fører den fra tanke til handling. Mange drømmer om et liv som selvstændig, om en anden balance mellem arbejdsliv og familieliv, om at komme mere ud at rejse, at skifte karriere, at flytte til udlandet, skrive en bog, gøre sin private hobby til sit levebrød m.v. Men hvordan får man ført drømmen ud i livet ? I foredraget beretter jeg om mine egne erfaringer hermed og forsyner jer med tips til, hvordan I får taget de første skridt henimod de mål, I ønsker at realisere, krydret med værtøjer og step-by-step-planer hentet fra bl.a. den positive psykologi, som jeg er ved at tage en mastergrad i på Aarhus Universitet.

3) DET MAGISKE MADLABORATORIUM
I dette foredrag fortæller jeg om tilblivelsen af mine kogebøger: Hvor og hvornår jeg får nye idéer til dem, hvordan jeg inddrager mine sønner i processen, hvilken mad vi bedst selv lide, og hvad jeg oplever, måltiderne betyder for familielivet? I foredraget vil du også kunne høre om, hvordan du med succes kan introducere børnene for hjemmelavet sund slik til Disneysjov, om kræsenhed og hvad man kan gøre ved det, om værdien af hyggelige madtraditioner, om at forvandle køkkenet til et magisk madlaboratorium og om hvordan man med et snuptag kan gøre børnenes madpakker mere spændende!

4) REJSELIV MED BØRN
Lige siden mine sønner var helt små, har de været vant til at følge mig rundt i verden på små og længere eventyr. Vi har haft fornøjelsen af at gæste både Paris, Rom, London, NYC, Mallorca og mange andre skønne destinationer og har gjort os en masse erfaringer med, hvordan man får en rejse til at blive en god oplevelse for såvel børn som voksne. Det handler meget om lægge nogle gode planer, om at uddellegere ansvar, skabe en stærk fællesskabsfølelse efter bedste spejderånd: Én for alle, alle for én. I foredraget præsenterer jeg jer for vore bedste tips og tricks, anbefalinger og idéer til hvordan jeres ferie bliver en sikker succes. Jeg kan både fokusere ind på én af byerne eller dem alle - det er jeres valg.

At have sjælen med

Her til morgen sad jeg i bilen med kurs mod Aarhus efter en håndfuld dages fordybende arbejde på min kommende bog på kunstner-refugiet Klitgården i Skagen. Mens bilen sejlede stødt gennem det åbne landskab, foldede et tema sig ud i mine tanker omkring evnen til at være til stede i nuet. I de travle liv, mange af os lever, kan nydelsen og påskønnelsen af nuet og de små glæder, lykkeglimt og livsbekræftende øjeblikke, vi alle sammen har en god portion af i hverdagen, så let smutte forbi vores radar, mens vi er i fuld gang med, i tankerne, at gennemgå gårdagens hændelser eller planlægge morgendagens. Det sker for os alle, og det er såmænd også okay. Problemet er, når vores splittede opmærksomhed bliver en vane og livsstil, og nærværet, roen og opmærksomheden på dét, der er, lige her og nu, ryger. Så er det tid til at trække i nødbremsen og give sin måde at rejse gennem livet på et serviceeftersyn.

Selv har jeg de seneste måneder været en del på farten i bestræbelsen på at dygtiggøre mig som fotograf via kurser i udlandet og samle materiale til min kommende rejsebog. Jeg har ikke altid rejst meget, så det er priviligeret og en stor glæde at kunne give efter for den eventyrlyst og iver efter at se verdenen, jeg så længe har haft. Men at være meget på farten, kræver i særlig grad en evne til at synke ind i nuet, være til stede lige præcis dér, hvor man er på det tidspunkt, man er dér og sætte planlægning af alt, hvad der ligger forude i kalenderen ‘on hold’. Nogen gange kan man være så ivrig efter at nå frem til sin destination eller til næste punkt på listen over 'Must-sees', at man slet ikke har åndsnærværelse nok til at nyde rejsen dertil, som kan være fuld af skønhed, sanselighed og unikke indtryk.

 

Og egentlig er det jo ikke væsentligt anderledes i vores hverdag, hvor vi zapper rundt fra det ene til det andet - både fysisk og i tankerne - med mobilen i hånden, så vi konstant er til rådighed for omverdenen eller lige kan tjekke FB, Instagram, vores mail, sende en sms, skyde et foto eller en lille film af noget, der er værd at mindes eller vise til vennerne. Det kender vi garanteret alle sammen i forskellig grad, og selvom sådanne situationer givetvis ikke kan undgåes - og nok heller ikke skal det - ja, så må vi lige være en smule opmærksomme på, at vi ikke lever hele vort liv i sådan et evigt “flimmer”, hvor nuet brister som knaldperler foran os uden, at vi når lige at synke ind, trække vejret, observere og mærke, hvad der udspiller sig og være dér. Og, ja, "mærke os selv", som man jo kalder det, hvor navlebeskuende det end må lyde. Men, kan vi ikke mærke os selv, kan det vel være svært rigtigt at mærke andre samt at høre den  lille indre stemme, der bor i os alle og som jo har det med at vejlede os ganske fornuftigt om mål og retning, hvis vi ellers har ro og nærvær nok til at lytte efter :)

Det får mig til at tænke på Karen Blixen, som jeg husker engang skrev om sine afrikanske bærere, at de en dag under en vandring pludselig satte sig ned. Lettere forundret spurgte hun dem, hvorfor de gjorde holdt, og de svarede, at de først måtte have sjælen med. Flere og flere af os genkender nok behovet for nu og da at standse op. Behovet for lige at samle tankerne, finde ro indeni og tage en dyb indånding. For mig sker dette ofte, når jeg skriver på mine bøger, sidder i min bil på mine lange køreture, dyrker yoga, bager, læser, løber, mediterer eller går mig en god lang tur. Og "lommer" til sådanne aktiviteter sørger jeg bevidst for jævnligt at lægge ind, da det er min erfaring, at det er her, jeg tanker energi og lader op. "Man kan ikke hælde af en tom kande," siger man, og det udtryk dukker ofte op i mine tanker og minder mig om, at hverken en blender kan blende i timevis uden at bryde sammen, en bil køre fra Herodes til Pilatos uden at tanke benzin og ja, vi kan heller ikke som mennesker holde til (eller det skaber i hvert fald sjældent noget godt for vores indre balance) at ræse afsted i overhalingsbanen i 5. gear uafbrudt uden lige at nappe en afkørsel i ny og næ, gøre holdt et smukt sted, hive låget af termoflasken, skænke os en god kop kaffe, trække vejret dybt og sidde og nyde udsigten, mens vi husker os selv på, hvor meget, vi egentlig når, lærer, koordinerer og præsterer i det liv og den hverdag, vi har. Vi har hver vores måder at synke ind i nuet på, at mærke taknemmeligheden over alle de små og større glæder i vores liv og få sjælen med. Efter min bedste overbevisning, er metoden ikke vigtige, men det er den effekt, der udløses deraf til gengæld i høj grad.

Med ønsket om en dejlig weekend. Håber, du kunne lade dig inspirere af mine ord, og håber, at dine fridage må blive fulde af dejlige øjeblikke og luft til lige at læne dig tilbage og nyde nuet og en lille fristund med ro til at påskønne  alt det gode, der er i dit liv, alt det, du værdsætter og er taknemmelig for♡

Verdens nemmeste grydebrød

I dag skal du have en opskrift på et brød, der både smager vidunderligt, har en elastisk, smagfuld krumme og en skøn, sprød, lidt tyk og enormt velsmagende skorpe. Og så er det vildt nemt at lave! Jeg har bagt det talrige gange og er lige forundret hver gang over, at man så nemt og hurtigt kan frembringe noget så sjældent lækkert. Hemmeligheden er naturligvis, at brødet er bagt af en langtidshævet dej, som jeg ofte rør sammen sidst på aftenen, før jeg kryber under dynen. Den står så og hygger sig på køl, mens jeg ligger og sover, og i så mødes vi om morgenen - typisk i weekenden, hvor jeg gerne vil servere lidt ekstra godt til familiens morgenmad.

Jeg har lavet dobbelt portion dej til at bage  disse to skønne, rustikke brød i min bedste støbejernsgryde. Du kan faktisk bruge enhver langtidshævet dej, så har du en yndlingsopskrift, bruger du bare den. Du kan også bruge min opskrift, som du kan se nedenfor. Til at frembringe de brød, du ser på billedet, tilsatte jeg godt med opblødte speltkerner og hakkede rugkerner samt en økologisk hvedemel fra Søris. Jeg brugte 10 dl af hvedemelet og undlod at putte groft mel i, da hvedemelet var af en type, hvor  skal- og kimdelene var bevaret og derfor var tilpas rustik til at give mig det resultat, jeg ønskede.

Verdens bedste og nemmeste hjemmebagte brød
ca. 5-10 g gær (en klump på størrelse med en stor ært)
½  l vand
2 tsk godt salt (flagesalt er min favorit)
7 dl hvedemel + 3 dl groft mel og blandede frø og kerner efter eget valg

Opløs gæren i vandet. Tilføj salt, mel og kerner og rør dejen godt sammen med en grydeske. Hvis du synes, dejen virker meget klistret, så er det helt, som det skal være. Grunden til, at dejen ikke skal æltes, er den lange hævetid. Sæt skålen med dej (lukket til med et låg eller forseglet med folie) i køleskabet i minimum 10 timer.
Drys mel ud på et bord og hæld dejen ud oven på det. Vend den et par gange i melet. Læg dejen op i skålen igen og lad den hæve 2 timer mere ved stuetemperatur.

Indstil ovnen på varmluft og varm den op til 250 grader. Kom en mellemstor støbejernsgryde ind i ovnen og lad den blive rygende varm. Drys derefter lidt durummel i bunden af gryden (durum brænder ikke så nemt fast som hvedemel), og hæld dejen direkte fra skålen ned i gryden. Dejen må kun fylde gryden cirka halvt op. Læg låg på gryden (har gryden en plastikknop på toppen, kan du ofte skrue den af). Bag brødet i cirka 30 minutter med låg. Tag låget af og bag brødet yderlige 15 minutter uden låg ved 230 grader for at få den fantastiske lækre skorpe, der gør brødet til noget ganske særligt. Lad brødet køle af i mindst 20 minutter inden servering.

Og afslutningsvis får du lige et par skud fra Paris, da mine sønner og jeg går og glæder os til snart at skulle gæste byen en lille håndfuld dage henover påsken. Vi har Paris med som en destination i vores kommende storbysrejsebog for familier med børn og skal ned og have skudt de sidste skønne skud fra Byernes By og have tjekket op på en god håndfuld skjulte oaser, caféer, parker og legepladser, som jeg har fundet frem til i min research.
Place de Vosges

En maler ved Seinen

Montmartre

En by hvis vand funkler som katteøjne i natten

Denne her by! Wow. Må sige, at den til fulde har levet op til mine ellers høje forventninger. Jeg er dog glad for at gæste den på et tidspunkt af året, hvor den ikke er helt så overrendt som f.eks. om sommeren, for selvom vi skriver marts - som ellers er den "stille" tid på året - er vi ikke ene om at have fundet vej hertil. Men sådan er det nok med en by, der har den fascinationskraft, Venedig har.

For mig opleves byen som et funklende smykke, der er gået i arv fra slægtning til slægtning og har fået den patina, tidens ælde tildeler det, og som i nogen tilfælde kun gør et smykke endnu smukkere. Det er tilfældet her. De rustikke mure, hvis overflader er porøse og afslører flere lag, der får farverne til at changere. De majestætiske træsøjler i floden, hvis nedre del har antaget nye former, fortæret af bølgeskvulp, alger og stød fra gondolernes pagajer. Og det grønne vand i kanalerne, der, som en ædel smaragd, stråler som katteøjne i natten med en dybde, intensitet og gennemsigtighed.

Vi har nydt at indsnuse atmosfæren her i Venedig, og vi har værdsat at smage os ind på det venetianske køkken. Inden længe skal den videre kulinariske udforskning ske hjemme i eget køkken, og det bliver også sjovt. Her et lille "stemningsopslag" fra en by, der har betaget os dybt.

Rejseberetning fra Venedig

Kære læsere

En lille kort stemningshilsen her fra Venedig, inden dynerne kalder og dagen når sin afslutning.

Mine to yngste sønner, Noah (11 år) og Lucas (15 år) ankom hertil med "vandbus" i går eftermiddags ved 15.30-tiden fra Marcopolo lufthavnen lidt uden for Venedig. Og hvilken måde at gøre sin entré til en by, der længe har stået for os som en drøm at besøge. En by på vand! Mere magisk og fortryllende bliver det næppe, og vi må sige - nu efter at have tilbragt halvandet døgn her - at vore forventninger ikke er bragt til skamme. Hold da op en by! Patina, histoirer og skønhed indhylder alt i byen og kaster nærmest et fortryllende skær over alt, øjet vendes mod.

Både min yngste, Noah, og jeg er forsynet med gode kameraer om nakken og de bliver flittigt brugt. Og når vi gør holdt på en lille café for at nyde en kop kaffe, lidt læskende og/eller en venetiansk lækkeri af en eller anden slags kigger vi vore billeder igennem og ser, hvad vi hver især har valgt at lade vores opmærksomhed indfange af og vores kamera knipse et skud af, og det er tit lidt forskellige ting, vi "ser", hvilket jo er utroligl skægt og tankevækkende. Noah er ved at blive en rigtig gæv fotograf, og flere af hans billeder er af en kvalitet, der gør, at de kan komme med i vores rejsebog. Så det motiverer den unge herre bravt, og I kan godt glæde jer. Hvad hans øje spotter af små unikke glimt af skønhed, humor, kærlighed og finurligheder er både vidunderligt og med til at skabe glæde hos hans mor og mentor.

Brændstof skal der naturligvis til på sådan en tur, og Lucas er eminent til at lede os vej gennem det labyrintiske net af smalle stræder, broer og trænge gyder. Han har downloadet kort over Venedig hjemmefra og sat det hele op, så det bare spiller. Han er en ørn til at tjekke de forskellige kvarterers bedste, mest vel-anmeldte spisesteder ud og ved en masse om de forskellige bygningsværker, da "Google" er hans mellemnavn og hans hukommelse er noget lig en elefants.

Så det er et par raske rejseledsagere, jeg har med mig på turen, og sammen får vi høstet en masse "guld" om byens dejligste steder at besøge, spise, slappe af, nyde kulturelle glæder, bo, shoppe, købe frugt og grønt osv.

Klokken nærmer sig 01.00, så jeg vil runde dagen og min lille rejseberetning af for nu. Jeg vender tilbage med mere - formentlig i morgen ellers i overmorgen.
Sov godt, hvis du endnu ikke har ramt din hovedpude.

Kh.
Sif

Udgiv indhold