En kærlig måde at komme fra start

 
siforellana-vindue.jpg
siforellana-morgenmad.jpg

Her kommer et lille kulinarisk weekendtip, du kan forkæle dig selv og familien med på nem og hyggelig vis.

Er du glad for ristet brød og spejlæg, så er her en idé til en kombination, der bare bringer dig godt fra start en weekendmorgen i den kolde tid. Anbring en hjerteudstiksform midt på en skive franskbrød, og stik hjertet ud. Kom en lille smule olivenolie eller smør på en stegepande, tænd for blusset og læg brødet på panden. Når det
har fået lidt farve, vender du det om og slår et æg ud i hjertehullet. Steg brødet og ægget ved middelvarme, indtil ægget er tilpas fast i konsistensen. Server det sammen med et svalt glas juice og en god kop kaffe. En fantastisk overraskelse og en glad lille hjertehilsen til alle spejlæg-fans i din familie.

siforellana-vinter.jpg