Hjemmebagt Pavlova med solmodne bær

 

Hej kære læser.

Kender du Pavlova-kagen - den indbydende og umanerligt velsmagende kage, som har de fantastiske kvaliteter, at den både er nem og hurtig at lave, den er en fest for øjet at se på og smager fuldkommen himmelsk? Kagen, der er allerbedst, når den er sprød udenpå og sej indeni, er efter min mening ekstra lækker i denne udgave med marcipan. Den er overdynget med et bjerg af friskpisket, luftig flødeskum og toppet med rundhåndede mængder af friske, solmodne sensommerbær. En stor fordel ved kagen, der i sandhed er en fest for øjet, er, at den trods sit imponerende skue kan kreeres i en håndevending. 

Opskriften stammer fra min fabulerende bagebog, Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne, som både rummer et overflødighedshorn af nemme, lækre familiebagværksopskrifter og et par håndfulde små hyggelige eventyr med afsæt i bagværket og en hjertevarm lille morale. Jeg kører et særligt lille tilbud på bogen henover sommeren, som du kan finde her.

En god kop kaffe og et stykke Pavlova, og man synker ind i en tilstand af komplet nærvær og nydelse.

En god kop kaffe og et stykke Pavlova, og man synker ind i en tilstand af komplet nærvær og nydelse.

Den er elsket af alle - store som små - denne Pavlova, og så er den ovenikøbet nem og hurtig at lave. Marengsen kan sagtens laves dagen forinden, du ønsker at servere den, og så er der blot tilbage at piske fløden og fordele de aromatiske bær på top…

Den er elsket af alle - store som små - denne Pavlova, og så er den ovenikøbet nem og hurtig at lave. Marengsen kan sagtens laves dagen forinden, du ønsker at servere den, og så er der blot tilbage at piske fløden og fordele de aromatiske bær på toppen af herligheden.

 
 

HVORFOR HEDDER KAGEN PAVLOVA?

Lidt baggrundshistorie bag kagen er, at den er opkaldt efter Anna Pavlova (1881- 1931), en russisk danserinde, der af mange betragtes som en af verdens allerdygtigste ballerinaer nogensinde. Hun blev født i Sankt Petersborg, hvor hun blev uddannet på Den Kejserlige Balletskole. Her blev hun hurtigt bemærket af sine undervisere for sin sjældent poetiske og lyrisk udtryksfulde dans.

Hvem, der egentlig bør tildeles æren for at opfinde den delikate kage, der bærer hendes navn, vides ikke med sikkerhed. Røster hævder, at det var en newzealandsk kok på et hotel i Wellington, der kreerede og serverede kagen til hendes ære, da hun gæstede landet i forbindelse med sin verdensturné i 1926. Et forvirrende rygte giver dog udtryk for, at kagen blev opfundet i Australien af en herre ved navn Bert Sachse, som arbejdede på Hotel esplanaden i Perth.

Skud fra et umanerlig smukt hjørne af Danmark: Møns Klint, som jeg havde glæden at besøge for første gang i slutningen af august som led i et lille arbejdsophold, hvor jeg trak stikket fuldkommen i den hensigt at få overblik over kommende projekter …

Skud fra et umanerlig smukt hjørne af Danmark: Møns Klint, som jeg havde glæden at besøge for første gang i slutningen af august som led i et lille arbejdsophold, hvor jeg trak stikket fuldkommen i den hensigt at få overblik over kommende projekter og prioritere, hvordan jeg optimalt set kunne bruge min tid henover efteråret og vinteren 2020-21. Planen blev lagt og er nu ved at blive bragt på vinger. Glæder mig til at fortælle jer mere inden så længe.

Foto skudt på Møns Klint under en uges ophold i et lejet sommerhus i slutningen af august, hvor jeg drog afsted med min lille firebenede ven, Clark, mine notesbøger, computer og mit kamera for at finde ro til at stille skarpt på kommende projekter o…

Foto skudt på Møns Klint under en uges ophold i et lejet sommerhus i slutningen af august, hvor jeg drog afsted med min lille firebenede ven, Clark, mine notesbøger, computer og mit kamera for at finde ro til at stille skarpt på kommende projekter og for at få lagt en forretningsplan for resten af 2020 og 2021.

Foto skudt i Stege, som er “hovedstaden” på Møn - en idylisk og charmerende lille by, der rummer mange skønne kvarterer med gamle huse med sjæl og nerve, fine klatreroser og fotogene detaljer, som kameraet elsker at få lov at indfange.

Foto skudt i Stege, som er “hovedstaden” på Møn - en idylisk og charmerende lille by, der rummer mange skønne kvarterer med gamle huse med sjæl og nerve, fine klatreroser og fotogene detaljer, som kameraet elsker at få lov at indfange.

 
 

INGREDIENSER
1 kage, cirka 8 stykker 

1 dl æggehvide (ca. 4 hvider)
½ tsk eddike
150 g flormelis
125 g marcipan (kan udelades)
4 dl piskefløde 

Pynt og drys
ca. 500 g sommerbær
evt. lidt flormelis 
friske mynte- eller citronmelisseblade

 
 

FREMGANGSMÅDE

Pisk æggehvider, eddike og halvdelen af flormelissen til et stift skum. Brug gerne en el-pisker eller røremaskine. Vend resten af flormelissen i og pisk videre, til skummet er helt stift, sejt og glansfuldt. Riv derefter marcipanen ned i marengsblandingen, og vend det forsigtigt og hurtigt sammen.

Anbring marengsen som et stort bjerg på en bageplade med bagepapir (cirka 20-25 centimeter i diameter). Bag marengsen i 30-40 minutter ved 150 grader, til den er sej og karamelagtig i midten. Sæt den til afkøling på en rist. Pisk flødeskummet kort før servering, kom det over marengsen og top kagen med masser af friske sommerbær. Drys eventuelt et let pudder flormelis over kagen gennem en sigte til sidst. 

Tip:
Lav eventuelt marengsen til kagen dagen forinden, og pisk flødeskummet og læg bærrene på, lige inden den skal serveres.

Rigtig god fornøjelse!

Under mit lille arbejdsophold på Møn forkælede Clark og jeg os selv med gåture på øen, bl.a. på Møns Klint, hvor vi aldrig før havde været. Og turen kan sammenfattes i ét ord: WOW!!! Vi nød i fulde drag turene op og ned af de smalle, snoede, kringle…

Under mit lille arbejdsophold på Møn forkælede Clark og jeg os selv med gåture på øen, bl.a. på Møns Klint, hvor vi aldrig før havde været. Og turen kan sammenfattes i ét ord: WOW!!! Vi nød i fulde drag turene op og ned af de smalle, snoede, kringlede og stejle skovstier med udsigt til den kridhvide klint og stranden, der lå fredfyldt for foden deraf.


 
Sif-Orellana-bagebog

Grib røreskeen og få køkkenet til at dufte!

Glæd familien med masser af opskrifter til nærværsskabende stunder.

Før 249,95 DKK - NU 199,95 DKK
Og jeg skriver gerne en personlig hilsen i det, hvis du ønsker det.