Skab dine egne weekend-ritualer

 
IMG_1272.jpg
IMG_2768_dg_21_03_16_102981.png

Et af de mest afholdte weekendritualer i vores familie har altid været morgenmaden. Vi er alle B-mennesker og elsker at hænge længe oppe til en god film, og det betyder selvfølgelig, at vi ofte sover lidt længere, end vores lettere emsige vækkeur oftest tillader i hverdagene. Jeg er typisk den, der vågner først, og jeg nyder at drysse ned i køkkenet og forberede lidt ekstra lækker morgenmad. Vi har en tavle i huset, hvorpå vi har skrevet vores yndlingsmorgenmads-indslag i weekenderne, og vi føjer jævnligt nye til, når vi kommer på idéer, der ikke allerede optræder på oversigten.

siforellana-morgenmad
Weekend-chia-bowls fra min bog “Weekendhygge”.

Weekend-chia-bowls fra min bog “Weekendhygge”.

I min bog “Weekendhygge” finder du vores egen oversigt, som du kan bruge som afsæt til at skabe din egen. Overfør evt. de idéer, der får mundvandet til at løbe hos jer til en tavle i jeres eget hjem og tilføj jeres egne yndlings-indslag. Så kan i hurtigt og nemt danne jer et overblik over, hvad der er af muligheder for at forkæle jeres smagsløg godt og grundigt med, når weekenden banker på døren. I kan også skrive jeres egne morgenmads-favoritter ud som en menu-seddel, hvor i kan skiftes til at sætte 2-3 krydser ud for jeres foretrukne lækkerier. Aftal evt. dagen forinden, hvad I ønsker jer, så I kan svinge omkring supermarkedet og købe de Ingredienser, I mangler.

IMG_1346.2.jpg