Mad & produkt-styling-workshop
Søndag 8. februar 2026 kl. 10-16
📍Mit studie i Latinerkvarteret i Aarhus

Lær at style som en pro!


 

Lær at style som en pro
Særlig indvielsespris på 1.995 kr.
(normalpris: 4.995 kr.)

Book din plads her!
 

Forestil dig, at du står i dit køkken med en pladefuld nybagte kanelsnurrer, en stak sjælfulde vintage-tallerkener eller en smuk krans, du selv har bundet og brænder for at dele med verden.

Du finder dit kamera frem, tager et billede – og så står du der. Lidt skuffet. For det ser ikke helt ud, som du havde håbet. Lyset er fladt, kompositionen er rodet, og den der magi, du selv kan se med det blotte øje? Den fanges bare ikke.

"Hvorfor ser det ikke ud som de lækre billeder, du ser på Pinterest eller på Instagram?"

Jeg kender den følelse!

Og sandheden er: Det handler ikke om dyrt udstyr eller talent. Det handler om at forstå principperne – lyset, vinklerne, kompositionen, farverne, fortællingen. Alle de komponenter, der gør forskellen mellem en rodet, uharmonisk opstilling og en velkomponeret og afbalanceret scene, der får folk til at standse op og tænke: "Wow, det dér ser godt nok fantastisk ud!"

Det er præcis dét, denne workshop handler om.

En hel dag, hvor vi samles i mit nye studie i Latinerkvarteret i Aarhus over god morgenkaffe og lidt friskbagte lækkerier, og hvor du lærer at style mad og produkter, så de ser professionelle, appetitlige og uimodståelige ud.


En dag, der bringer dig fra forvirret og kluntet til fokuseret og kompetent:

I løbet af vores dag sammen får du konkrete værktøjer til at arbejde med lys, komposition, lag, farver, flow, linier, former, baggrunde og props. Vi styler sammen – med mad, med produkter, med det du drømmer om at dele. Og du går derfra med værktøjer, metoder og færdigheder, du kan bruge igen og igen.

Det bliver ikke en dag, hvor vi kun snakker teori – vi skaber også en række scener sammen, så det giver mening for dig, hvordan principperne virker i praksis.


Lad os hoppe en tur ind i den nærmeste fremtid:

Du har lige bagt en kage, lavet en skøn ret eller pakket dine produkter ind til salg. Du stiller det op, finder lyset, styler det med selvsikkerhed – og når du tager billedet, ved du, at det her er godt. Professionelt. Og klart til at blive delt med verden.

Det er denne selvsikkerhed og disse færdigheder – jeg ønsker at give dig.

Hvis du kan mærke, at det er tid til at løfte dit visuelle udtryk, så er denne workshop for dig.


Alt det praktiske:

Dato: Søndag den 8. februar 2026
Tid: Klokken 10-16
Sted: Studie 22, Studsgade 22, st, 8000 Aarhus C
Incl.: Kaffe, croissanter, frokost, vand, frugt, kursusmateriale

🎁 Helt særligt indvielsestilbud
Da jeg fejrer indflytningen i mit nye studie, Studio 22, udbyder jeg en lille serie workshops til en særlig fejringspris:

Normalpris: 4.995 kr.
Din særpris: kun 1.995 kr.

Der er kun 8 pladser – så du får den personlige sparring, instruktion og feedback, du har brug for.

📅 Vil du med?
Så skynd dig at booke din plads – jeg glæder mig så meget til at tilbringe en inspirerende og hyggelig dag sammen med dig!

PS: Kommer du i bil, er der et p-hus (Apcoa Parkering) i Borggade – kun 3 minutters gang fra studiet.

Book din plads her!